Facebook Pixel

Hvad er en besigtigelsestur?  

MEDLAND Spanien er specialister i nybyggeri og vi kan tilbyde over 300 forskellige projekter i alle områder af Costa Blanca Nord, Costa Blanca Syd og Costa Calida, lige fra lejligheder til luksusvillaer med fantastiske havudsigter.

Når man aftaler et besøg med henblik på at udvælge en bolig med MEDLAND Spanien, kan vi tilbyde en individuel besigtigelsestur, hvor tiden udnyttes effektivt.

Besigtigelsesturen varer typisk 3-4 dage, og vi hjælper jer med at finde den rigtige bolig inden for jeres budget og ønsker til område, type af bolig m.m.

Vi henter jer i Alicante lufthavn og kører jer til hotellet, og afhængig af tidspunkt for ankomst, starter vi fremvisning samme dag eller næste formiddag.

En veltilrettelagt besigtigelsestur betyder rigtigt meget! Vi planlægger ruten ud fra jeres kommentarer til det, vi ser samt f.eks. showhusenes åbningstider, så der bliver mindst muligt spildtid. Der bliver dog også tid til afslapning på hotellet om aftenen.

Hvis I falder for en bolig, kan vi hjælpe jer med alt det praktiske i forhold til et køb.

Besigtigelsesturens forløb:

  • Afhentning i Alicante lufthavn og indlogering på 4* hotel.
  • Morgenmad og frokost inkl.
  • Individuel fremvisning af boliger ud fra jeres kriterier.
  • Rundtur i området inkl. strande, restauranter, shoppingcentre m.m.
  • Møde med advokat i forbindelse med køb.
  • Møde med MEDLANDs after sales-afdeling mhp. hjælp til køb af møbler m.m.